torsdag den 29. november 2007

Stuuurt nummer

Nåmen så tog jeg en test og nummer to streg brillierede endnu en gang med at gøre sig usynlig. Så let skulle det ikke være. Det er selvfølgelig trist at sige farvel til forestilligen om, at den skulle sidde lige i skabet umiddelbart efter udskrabningen. Skuffelsen kommer vel i morgen, uanset hvor pessimistisk og kynisk, jeg synes, jeg burde være.

Men jeg er glad nok for, at jeg nu ikke kan nå at gejle mig selv endnu mere op over mens, der lader vente på sig.

Har ikke lyst til at give E beskeden, når han kommer hjem...

2 kommentarer:

Monja sagde ...

Ih altså, lang pause og så går det lige pludselig stærkt med alle de indlæg så jeg slet ikke når at kommentere.

Jeg er ked af det med din negative test. Jeg har selv prøvet det et utal af gange. For hver time mens er forsinket øges håbet. Men altså i forhold til behandling er det vel optimalt.

De to år vi brugte på at opnå en graviditet var intet andet i fokus. Jeg aflyste en tur til Kilimanjaro, fordi malariapiller ville udsætte behandlingen i et halvt år. Det var hårdt kun at ha et mål og en tanke i hovedet. Men tænk engang der er et liv efter, og med den start du havde med IVF, så er det da kun et spørgsmål om tid.

Jeg forsømte min phd, det er jeg slet ikke i tvivl om, men alligevel synes jeg ikke – her på falderebet – at den er dårligere end de andres. Jeg ved så ikke om jeg har været heldig eller de andre også har haft deres og brydes med. Jeg tror nu nok det skal lykkes med din phd også, men optimale betingelser er det ikke. Jeg synes nogle af de andre blogger har talt om infertilitets stress, mon det ikke er det?

Opmuntrings- og trøsteknus fra Monja

Anonym sagde ...

Hej,

Lige en kommentar i forlængelse med Monja. Altså det med at det er det eneste der i fokus mens man er i behandling - åh, hvor er det bare trælst, altså. Og man slår sig selv i hovedet med at man ikke når det man gerne vil på jobbet. I vores første ICSI (3. forsøg med vores 2 IVM'er) sad jeg i min allersidste slutspurt med mit speciale, og var SÅ træt af mig selv og at jeg sad og surfede efter barnevogne. Ej, hvor jeg bare synes jeg var latterlig, at jeg ikke sad og gjorde mit speciale færdig. Men jeg fik det jo afleveret, og det blev altså ret godt alligevel, syntes censor. Jeg vil egentlig bare sige med det at jeg tror at der altid i større eller mindre grad vil være noget man kan slå sig selv i hovedet over at man bruger krudt på i stedet for arbejde/forskning. Og det bliver garanteret rigtig godt alligevel.

Knus
Sech

PS. må man spørge hvad du skriver om? Bare ignorer det, hvis du ikke lige føler for det - er bare nysgerrig - også fordi jeg små-overvejer om jeg skal det en dag.