torsdag den 29. november 2007

Sult

Mens er stadig ikke kommet. Intet nyt er godt nyt - i et par dage endnu. Selvfølgelig studser jeg lidt over, at jeg flere dage har haft ret markante mens-smerter uden at få mens, tænker at sådan plejer det ikke at være, når man ikke er på hormoner, og håber en lille smule på det der lille frække julemirakel.

Men... plejer.. Hvad kan man bruge plejer til på nuværende tidspunkt?
Jeg stemmer for at vi binder plejer til et træ og lader myrerne ta ham.

Jeg havde faktisk glædet mig til at skulle have en pause fra barnløsheden i et par måneder. Men jeg har ikke fået nogen pause. Også denne sidste måned har så meget af min energi været bundet i det, at jeg ikke kan rumme ret meget andet. Det er en mareridtsatig tilstand, når man hele tiden er på jagt efter noget, der kan fylde tomrummet fra den fraværende graviditet. Det er en umættelig sult, der tvinger ens hånd, men aldrig kan stilles og man ved det. Alligevel er man nødt til hele tiden liiige at have et skud mere. Fertilitetsjunkie.

Det er hårdt for selv-respekten, når man endnu en gang ikke kan få det på afstand. Jeg er virkelig overrasket over mig selv. Jeg synes jeg burde være gået ind i den næste fase for længst. Jeg er ikke en teenager - jeg ved hvad der er godt for mig and this aint it. Det er totalt nedbrydende psykisk og det er kraftstejlemig heller ikke måden at blive færdig med en phd på.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Åh, kender den så godt, den sult. Og følelsen at være en junkie. Det er så trælst at man oveni at være ulykkelig over den her situation man står i, også skal kæmpe med sig selv og alt det man burde gøre - med phd, med arbejde (i mit tilfælde) i stedet for at lade tankerne køre i ring igen og igen.

Er der et sted man kan indlevere sin hjerne og få den formatteret?

Knus
Sech