39 dage tilbage

I et tidligere indlæg spekulerede jeg over, hvornår graviditeten mon ville begynde at være hård. Ret præcist fra uge 34, viste svaret sig at være.

Jeg får meget ondt i lænden af meget lidt. Kan ikke sidde på en stol i mere end omkring 3 timer. Skal ikke gå mange hundrede meter før det gør ondt i lænden og benene føles som om de har været på pilgrimsmarch.

Er halvvågen store dele af natten fordi jeg ikke kan finde ud af at ligge ordentligt mere. Har de sidste par nætter måttet stå op for at få noget at spise, fordi jeg var for sulten til at kunne falde i søvn igen.

De sidste par dage har jeg haft plukkeveer nærmest konstant. De er ikke i sig selv smertefulde, bare af og til meget ubehagelige. Og smertefuldt bliver det, når man forsøger at bevæge sig med plukkeveer.

Men det værste er klart, at det psykiske overskud er styrtdykket. Jeg føler mig helt ekstremt sårbar - bliver forskrækket og ængestelig over små ting. Føler små hverdagsudfordringer som overvældende. Og det er helt klart det værste, for dermed mangler også overskudet til at tage de små fysiske skavanker i stiv arm.

Og små det er de, mine fysiske skavanker. Jeg forestillede mig meget værre ting. Men hvor har jeg lyst til at gå i fosterstilling i disse dage...