5½ uge gammel

Jeg skrev under graviditeten mange gange, at jeg ikke kunne forestille mig dette liv som spædbarnsmor. Og selv om det nu er hverdag og jeg har oplevet næsten 40 af sådan nogle dage, er det stadig ret uvirkeligt. Det hele er uvirkeligt. Jeg kan ikke forklare det, men selv graviditeten er uvirkelig nu. Jeg kan slet ikke fatte, at jeg har været gravid - og det på trods af, at jeg gjorde så meget ud af at føle det og nyde det. Og at det trods alt stod på i 8 måneder..

Man hører altid om, hvor svært det er at udrette noget under en barsel. Jeg troede det skyldtes hektisk travlhed og jeg har vel været lidt små-nervøs for det liv. Men sådan er det slet ikke. Ikke her i hvert fald. Det hele er tværtimod langsomt, stille, slæbende. Man kan ikke nå andet, fordi man døgnet rundt ammer, putter, trøster. Men de aktiviteter er så fredelige og indadvendte. Timerne og dagene bare flyder (og nu hvor snart 6 uger er gået, er jeg begyndt at indse hvor hurtigt 9 måneder er væk)og så længe jeg ikke forsøger at stritte imod, men lader ham sætte dagsordenen er det dejligt det hele og alt andet end hektisk.

De første par uger sov og spiste han bare og græd nærmest aldrig. Så kom et par uger med en del maveproblemer og gråd. Op til de famøse fem uger forandrede han sig dramatisk. Hans gråd blev sværere at gennemskue og hans tryghedsbehov enormt. De sidste 2-3 dage er han ovenpå igen. Vågen længere perioder, meget aktiv og opmærksom, smiler til os en gang imellem. En lille person er ved at tone frem af tågen. Og jeg selv bliver gradvist en sikrere mor. Jeg ved hvad der skal til nu og det føles ubeskriveligt dejligt.

Jeg kan stadig ikke blive mæt af synet af ham og hver gang jeg ser på ham, er det som om det er alt for lang tid siden sidst. Og jeg fatter ikke, at dette lille væsen er kommet ud af mig, at vi har lavet ham, at han er vores søn, der bliver stor en dag, men altid vil være vores lille dreng. Helt uvirkeligt er det og det generer mig lidt at jeg ikke er bedre til at fatte de her store ting. Men sådan er det måske bare.

I aften tager lille-bøvs og jeg på 2 dages besøg hos mormoren. Hun glæder sig afsindigt. Rejsen involverer en flyvetur. Det bliver spændende..