Vores lille dreng har fra første nat sovet i sengen hos os. Det føltes helt rigtigt at han skulle have den optimale tryghed ved at ligge tæt ind til vores kroppe og det var en stor fordel for os, at jeg kunne amme ham liggende.
Men selvfølgelig sover man ikke på helt samme måde, med sådan en lille bitte krop i sengen. Man er opmærksom på den hele tiden og sover ganske let. Og man kommer uværgerligt til at ligge i akavede stillinger - ikke mindst når man ligger og ammer. Det kan give rigtig ondt i ryggen. Og på et tidspunkt fik jeg så ondt i ryggen, at der var to døgn, hvor jeg faktisk ikke kunne ligge ned. Eller stå op. Jeg kunne vælge imellem at sidde og gå.
På den måde er der langsomt opstået et behov for at generobre sengen og på det seneste er han kommet op i vuggen i mellem-amning bidder af natten. Det går faktisk rigtig godt. Og for saaaaaaatan, hvor er det dejligt. Først efter vi er blevet alene i sengen, går det op for mig, hvor meget jeg har manglet følelsen af at være tæt med min Es krop. Og hvor lang tid det er siden jeg har sovet i normale stillinger. Det er jo fandme mindst et halvt år. Det er den vildeste fryd. Aaaaaahhhhhhhhhhh
Herovre på den anden side...
9 år siden
3 kommentarer:
Ja det er dejligt at ligge i ske med sin mand. Vi begrænser også børnenes tid i vores seng, og nu hvor de har store senge vil vi faktisk heller sove hos dem end de sover hos os.
Jeg håber det går fremad med vægten.
Knus Monja
Åh, jeg glæder mig allerede. Det lyder så skønt! Jeg er allerede så stor at det der med at ligge i ske eller i en normal sovestilling har lange udsigter.
Hvor lyder det dejligt!
Det er jo fantastisk at lillemanden er glad ligemeget om han ligger imellem Jer eller i vuggen. Helt perfekt :)
Håber også det går fremad med vægten.
(Må man snart se et lillebitte billede igen?)
Knus,
Ønske
Send en kommentar