Nogle gange synes jeg faktisk det er frygteligt. Vi sender vores småbitte skrøbelige børn i vuggestue velvidende at det er ekstremt hårdt for både krop og sjæl. At de føler sig svigtede -sorry, men det gør de jo - og pludselig slet ikke kan forstå verden mere. At deres kroppe slet ikke kan klare det. Det kan sgu da ikke være meningen, at de skal være konstant syge i et halvt år. Hvad er det for noget at udsætte dem for?
Men vi accepterer det for sådan er vores samfund nu engang indrettet i dag.
Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage kan det godt være, at jeg ville vælge dagpleje eller privat pasning i stedet. Trygt, roligt, varmt.
Jeg tuder af skam, ængstelse og sorg ved tanken om at min lille skat er stresset. At han skal presse sig selv for at klare dagene. At han skal gå en lille smule i stykker. Hans fine, krystalklare tillid til verden.
Herovre på den anden side...
9 år siden
3 kommentarer:
Åh ved bare slet ikke, hvad jeg kan sige, som kan trøste dig. Men jeg ved, at det er vigtigt, at du har ro omkring det pasningstilbud, I har - for ellers vil Max heller ikke have det.
Jeg tror, at vuggestue kan være et fint alternativ til nogle børn - og andre igen vil trives bedst i dagpleje. Problemet er jo desværre, at vi skal vælge på vores børns vegne, før vi aner, hvordan de trives de pågældende steder.
Albert er i dagpleje, og i det store og hele er vi godt tilfredse med den ordning. Men der er bestemt også mindre gode ting. Jeg hæfter mig dog ved, at han bryder ud i smil og grin, så snart han ser sin dagplejer. Forhåbentligt har Max også fundet sig en pædagog i vuggestuen, som han har tillid til.
Det er vel ik for sent at vælge dagpleje? Spif har været i dagpleje i ca et år nu og hun stortrives. Man kan altid vælge vuggestuen til når de fylder 2 år er har brug for flere udfordringer..
Kram til dig fra Spiffen
Hej Spiffymor!!! Hvor dejligt at høre at den lille spiffepige trives. Knus!
Send en kommentar