onsdag den 20. januar 2010

vuggestuepest

Der er små syge børn rundt om i blogland i disse dage, så jeg kan ikke dy mig for at opridse, hvordan Max' institutionsstart har været. Jeg var ikke forberedt på at det skulle blive så slemt.

Siden 1. december har han haft næsten 40 i feber af tre uafhængige omgange. 2 gange mellemørebetændelse, en gang øjenbetændelse (så han slet ikke kunne åbne øjnene) og en enkelt omgang hand, foot and mouth disease. Og så selvfølgelig konstant snotnæse og ond hoste. 2-3 besøg hos praktiserende læge, 1 gang nattebesøg af vagtlægen, 1 gang besøg hos vagtlægen, utallige ture på apoteket. Og selvfølgelig har Max været mere hjemme end i vuggestuen.

Bortset fra det går det forresten rigtig godt med vuggestuen - altså når han lige kigger ind et par dage og støvsuger stedet for baksiller og vira.

Jeg har hørt onde tunger sige at det tager et halvt år at opbygge tolerance. et halvt år !??

7 kommentarer:

Diana sagde ...

SUK - det er ikke småting I har været igennem!
Det er utroligt som vuggestuer kaster om sig med nasty sygdomme!

Tommelise sagde ...

Den lille stakkel! Øv hvor træls! Håber snart han kommer ovenpå igen. God bedring med den lille fyr.

Sechen sagde ...

Arj hvor lyder det hårdt - for alle, ikke mindst den lille Max! Avav! Feber er så væmmeligt hos de små!

(og endnu et argument for at Asbjørn ALDRIG skal i vuggestue hihi. welcome to real life!)

Fru P sagde ...

hold da magle.. vi får vist noget for vores skattepenge...:-) ja et halvt år er desværre også det jeg har hørt...
god bedring til den smukke knægt

Pernille sagde ...

Hos vores yngste tog det 4 mdr - 4 mdr hvor der var én (1!) uge hun ikke var syg! Til gengæld har hun kun været syg 1 gang de følgende 12 måneder (banker under bordet)

Pernille

LOK sagde ...

Det ser altså bare vildt ud, når du sådan lister det hele op. Og et halvt år, det er jo næsten ikke til at overskue, når man som os, står helt i begyndelsen.

Men vi holder - indtil videre - fanen højt.

Monica sagde ...

Fy da føj det lyder som en drøj omgang. Så kan jeg godt se, at vi er sluppet billig med opstarten i dagplejen, som højst har givet to omgange med febersyge og en gang influenza.
Jeg håber, at I snart er igennem pest-perioden, for det er ikke til at holde ud at have syge børn. Man har dårlig samvittighed konstant - og har jo pokkers ondt af de stakkels børn, som er så hårdt prøvede.