Max græder ikke længere når vi afleverer ham i vuggestuen. Men nogle gange gør hans mor. I morges i hvert fald.
Det er så lang tid siden jeg har været dernede. Og da jeg talte med den ene af pædagogerne om det og om at jeg har meget travlt, kom jeg til lige at åbne lidt for meget for den der pose med svigt-følelserne. "jeg synes jeg begynder at mærke, at Max er påvirket af ikke at være så meget sammen med mig"
Og ja, så så man mig sidde stor-tudende midt på gulvet i vuggestuen kl halv ni om morgenen..
Herovre på den anden side...
9 år siden
4 kommentarer:
Søde Knock... Du har ret til dine følelser. Man vil jo gerne være der 100% for sit barn. Det er fuldt forståeligt. Håber pædagogerne havde overskud til at trøste, og at det hjalp dig at komme af med noget af det.
Av av og atter av! Nogle dage er det bare ufattelig hårdt at elske så ufattelig højt. Måske det er derfor at det er nogle af de dejligste mødre der føler sig allermest utilstrækkelige.
KRAM
Søde .... jeg forstår dine tårer. Men jeg ved også, at de er unødvendige for din søn. Han føler intet svigt.
.. jeg græd også i dag. Da jeg hentede min dreng med verdens største bule i hovedet og skrammer flere steder; han faldt ned af en trappe. AV!
Av. Som i avav. Hvor kan jeg forstå dig. Følelsen af svigt er den værste, for svigt kan man ikke tage tilbage. Jeg håber det hjalp med nogle tårer. For selvom jeg er helt overbevist om at Max ingen skade lider (det er en meget stærk fornemmelse jeg har når jeg læser om jer og ham) så rykker det jo ikke ved at du har de følelser.
Måske er det bare bagsiden af medaljen ved de børn. At man føler at det har så store konsekvenser hvis man er utilstrækkelig. For tiden kommer ikke igen.
Jeg synes i hvert fald at jeg tænker mere over når jeg bruger tiden dårligt og ikke får tid til nærværet - bare at sidde på gulvet og kigge på 2 stykker træ.
Knus til dig - du er en sej mor!
Send en kommentar