onsdag den 22. oktober 2008

4 dage tilbage

Min lille søn har ligget musestille i maven hele dagen i dag og jeg var så småt ved at få grimme tanker. Men nu har han lige givet et godt spark fra sig og jeg er tryg igen. Tak lille mus!

Da jeg var ude at ordne ærinder i eftermiddags, havde jeg så mange stygge plukkeveer, at det faktisk var en lidt ubehagelig oplevelse. Så jeg må nok konkludere, at det er ved at være slut med at hoppe på cyklen og trille rundt i byen. Resten af graviditeten må vist henligges til lejligheden. Jeg elsker den her årstid, så jeg vil gerne ud at nyde den, men mon ikke jeg klarer den...

Åhh jeg glæder mig til lange gåture

7 kommentarer:

Diana sagde ...

Nu varer det heller ikke så længe før du kan komme ud at trille med din lækre kombidyt inkl. 1 styks lækkerbisken.
Håber vi bliver så heldige, at få billeder at se til den tid :)

QVINDEN sagde ...

Måske er det fødslen, der nærmer sig .... man siger jo, at babyen bliver stille op til det store sus :-)
Nyd efterårsvejret fra stuens vinduer, læs en god bog og tænd nogle stearinlys - det er skisme god barselshygge, synes jeg :-)

Monja sagde ...

lange gåture med barnevognen - det er da også noget at glæde sig til...suk

Knus Monja

Monja sagde ...

Altså suk på en god måde (som lidt misundelig men hvor er det bare også dejligt)

Maomis sagde ...

Det der med ikke at kunne mærke barnet til slut i graviditeten kan altså give mig koldsved og bankende hjerte. Du er så tæt på nu. Vil du ikke nok LOVE mig at tage forbi fødegangen, hvis det eneste han kan præstere er et enkelt lille spark på en hel dag. Det er ikke meget!!! Det kan godt være at jeg er paranoid og jeg ikke opnår andet end at gøre dig nervøs, men så må det være sådan. Jeg overhørte nemlig selv de der meget få spark der var tilsidst i min første graviditet, så jeg er ret paranoid mht den slags ...

QVINDEN sagde ...

Så må det jo være i dag, der er dagen :-) Uhh... spændende! Krydser for, at alt er som det skal være.

Diana sagde ...

Hej Knock

1000 tak for bogen, som jeg vil holde i ære! Jeg blev meget glad, også for dit søde kort. (Du kan finde et lille takke-indlæg på min blog).
Der har været meget stille omkring dig, så jeg håber alt er i orden og du evt. allerede er nybagt mor.
Glæder mig til at høre mere!! :)

Knus,
Ønske