halloooooo, er du der?

Det var en en-dagsforestilling i sidste uge, da lille-fister pludselig gjorde meget stærkt opmærksom på sig selv. Gad vide, hvad det var for en mærkelig stilling han lå i. Siden da har vi været tilbage til kun at mærke et lille puf hist og her. Som regel sådan små isolerede puf. Mindst to gange om dagen, foruden morgen- og aftenritualet, lægger jeg mig fladt ned og prøver at mærke ham. Det lykkes oftest. Men altså bare som et lille puf og så kan der sagtens gå 5 minutter førend der kommer et nyt lille puf.

Der er uden tvivl fordele ved det. F.eks. forstyrrer han ikke min nattesøvn. Jeg sover upåklageligt. Men jeg savner nu at mærke ham lidt mere. Bare lidt...