Vi var til 2. lægebesøg i går. Jeg kan jo egentlig godt lide hende, min læge - har fortalt om hende før - pga hendes uhøjtidelige facon og humor. Men jeg gik vildt frustreret derfra i går, fordi det var nærmest umuligt at komme til at spørge hende om noget. Jeg synes i sig selv det er vildt, at hun overhovedet ikke spørger hvordan det går, om jeg har nogen problemer etc. Hun startede bare med 'har du dine papirer klar', så testede hun min urin, tog mit blodtryk, tjekkede hjertelyd og tog mit SF-mål. Alt dette uden at forklare eller kommentere, hvad hun undersøgte eller hvad hun fandt. Hendes svar på mine spørgsmål, som jeg på akavet vis måtte presse ind i seancen, var totalt uden nogen form for lægelig autoritet. Jeg bad om anbefalinger til præparater mod forstoppelse. Hun svarede "tja, det er ikke nogen videnskab. altså svesker, magnesia, masser af vand, lactulose, præparat x, præparat y.. det er lidt ligesom at koge kartofler.. man må bare prøve sig frem, hvornår de har fået nok" Og det er da sjovt sagt, men jeg synes faktisk ikke det er i orden for en læge. Jeg har i flere omgange haft ret store kriser pga forstoppelse og hun skal sgu tage det alvorligt og om ikke andet lade som om, hun er i stand til at komme med en kvalificeret anbefaling. Jeg sagde, at jeg gerne ville have tjekket min blodprocent for jeg var i tvivl om, om jeg får jern nok, hvortil hun svarede "ja, du skal altså tage ekstra jern, når du er gravid" Jeg siger, selvfølgelig tager jeg jern, og hun svarer "jamen så får du nok" Øhhhh nå?!
Hendes respons på mit mest presserende spørgsmål foregik på samme måde. De to dage op til lægebesøget havde jeg igen kraftige plukkeveer, nærmest uophørligt fra om eftermiddagen og til jeg faldt i søvn om aftenen- selvom jeg lå mig og slappede af. Jeg var begyndt at blive ret nervøs igen og trøstede mig med, at jeg skulle til læge og kunne blive undersøgt. Men jeg kunne fandme nærmest ikke få hendes opmærksomhed, kunne ikke komme til at forklare hende det eller snakke med hende. Og en egentlig undersøgelse kom da slet ikke på tale. Jeg havde brug for at tale om det og ikke bare få at vide, at jeg kunne komme og blive undersøgt, hvis det bliver ved..
Som sagt var jeg frustreret og irriteret, da vi gik derfra. Men det er først i dag, jeg er blevet vred. Jeg er rasende.
Jeg fandt for et øjeblik siden min vandrejournal frem for at se, hvad hun egentlig skrev. Og der ser jeg så at hun har noteret mit SF-mål til 22. SAMME SOM JORDEMODEREN for over 3 uger siden skrev!!!! Hvad FANDEN laver hun?? Hvis hun virkelig har målt SF til at være samme som for 3 uger siden, så skal hun sgu da reagere. Det er sgu da hæsblæsende alarmerende og jo for helvede netop med henblik på at registrere den slags problemer, at hun overhovedet skal tage det mål. Eller hvad? Hun har heller ikke spurgt til min vægt, som vel egentlig kunne bekræfte en frygt for stagneret vækst idet min vægtstigning her hvor jeg nærmer mig 6 måneder stadig ligger under 4 kilo.
Jeg tror ikke der er noget galt. Min mave er vokset kraftigt de sidste 3 uger, det skal man ikke være ekspert for at se. Jeg tror at hun har målt forkert. Eller skrevet forkert. Jeg håber, at det er sidstnævnte, for hvis hun havde målt forkert, burde hun stadig have reageret. Formentlig har hun bare skrevet forkert.
Men hvad fanden er det for noget sjusk?? Jeg synes simpelthen det er uacceptabelt og jeg tror, at det var det, der skulle til for at min frustration nåede et niveau, hvor jeg skifter læge. Jeg vil meget gerne kunne have tillid til min læge. En eller anden dag bliver man alvorligt syg..
Overreagerer jeg?
Herovre på den anden side...
9 år siden
6 kommentarer:
Nej, du overreagerer ikke.
Kontakt lægehuset og få en ny tid - du fortjener at få svar på dine spørgsmål og ikke mindst få klarhed over det med plukkeveerne og sf-målet.
Din læge lyder ikke som den mest charmerende - måske er der flere under samme tag, så du kan komme ind til en anden, du har bedre kemi med? I hvert fald pøj pøj med det hele :-)
Du spørger om du overreagere, hvilket jeg egentlig til dels synes du gør (bare lidt).
Angående din forstoppelse synes jeg ikke hun kunne have svaret meget anderledes. Hvad ville du have. En klar løsning, men hun gav der jo en række muligheder og fortalte på hendes uhøjtidlige og humoriske måde at du måtte prøve dig frem, fordi en måde måske ikke var den bedste for dig frem for en anden.
Angående SF målet så fik jeg overhoved ikke noteret det ned hos lægen, og havde faktisk heller ikke behov for et sådan mål (jo måske lidt til sammenligning med andre på gravid-debat-sider). Efter at havde gået til vægtkontrolscanninger, hvor der er en mega-stor usikkerhed (Magni vuderet 500 g ved siden af fra sidste scanning til fødslen), tror jeg ikke dette SF mål er pind pålidelig.
Har du nogen indikationer på at du skulle have lav blodprocent? Udover du er gravid og træt (hvilket skyldes graviditeten). Har du haft lav blodprocent ved f.eks. bloddonation eller lider andre i familien af lav blodprocent? Jeg var også træt under min graviditet og fik ikke målt min blodprocent før efter fødslen, men da var den over gennemsnittet (8-9 tror jeg) til trods for en tvillingegraviditet. Hvis du ikke er dicideret svimmel, så tror jeg altså også din læge har ret i et så længe du tager dit jern er det ok.
Eneste rigtige kritik er dine plukkeveer og vel også den måde du skulle presse dine spørgsmål ind. Jeg synes du skal kontakte din jordmoder angående dine plukkeveer. De lyder ubehagelige og det er måske en god ide at rådfører dig med hende. Sikkert intet unormalt, men bare for at være på den sikre side. Måske vil du blive henvist til scanning af livmoderhalsen i uge 28.
Jeg var vild med min gamle læge fra før vi flyttede til nordsjælland. Da vi flyttede var jeg lidt rundt hos forskellige læger i det lægehus hvor vi er tilknyttet (af og til næsten grædefærdig, nok også fordi man ofte er i en sårbar situation når man skal til lægen). En dag kom jeg til vores nuværende læge og siden har jeg altid spurgt efter hende. Du må gøre op med dig selv om du har brug for en ny læge, for når først jeres søn kommer til verden skal i rigtig meget til lægen.
Ja undskyld denne opsang, men du spurgte selv.
Knus Monja
Hehe. Jeg er glad for opsangen, Monja, for spørgsmålet var oprigtigt ment. Jeg var især interesseret i, om jeg overreagerer på lægens sjusk omkring SF-målet. Og det lader det til at jeg gør. Jeg troede bare det mål var en meget afgørende del af grunden til at man kommer til de løbende undersøgelser, eftersom det er den ene af de tre ting, der noteres i vandrejournalen. Men måske er det ikke så pisse afgørende, som det pludselig blev i mit hovede i går. Jeg vil tage din opsang til efterretning og liiige falde lidt ned der.
Hvad de andre ting angår er det ikke fordi jeg betragter dem som store problemer, men bare fordi det er så ubehageligt, når man føler man ikke kan trænge igennem med ting, der er vigtige for en. Jeg oplever det som meget ydmygende og som du siger, er man så sårbar i den situation, at der ikke skal meget til, før man føler sig helt grædefærdig.
Men jeg sidder og skriver dette, slår det mig at jeg muligvis også på mine gamle dage har udviklet en tilbøjelighed til at blive ret sur, hvis folk ikke makker ret og gør som jeg vil ha. Hovsa..
Knus Knock
Puha, jeg er glad for du ikke blev sur. Jeg er sådan en super-konfliktsky person, så jeg overvejede seriøst om jeg skulle skrive min ærlige mening eller skippe at kommentere. Jeg kan da også godt huske hvordan jeg som gravid gik op i de mindste detaljer, og som nu virker lidt banale. Men altså, man har jo også pludselig ansvaret for et andet liv, og det er jo vildt og anderledes og nyt. Så pøs du bare dine bekymringer og frustrationer ud.
Knus Monja
Så lærte jeg så også lige, at sf-mål ikke er vigtig. Men hvis det ikke er det, hvorfor måler de det så?
Mht. blodprocent, så har jeg nu fået min målt en gang ved første undersøgelse - og den var for lav, så jeg synes nu faktisk ikke der er noget forgjort i at kræve den målt. Better safe than sorry, tænker jeg.
Men det er da nok ganske rigtigt, at vi som gravide har en tendens til at overreagere - men for pokker, det er en ny situation, vi er landet i. Og nøjagtig som massevis af kvinder før os, ønsker vi at gøre alt på den rigtige måde. Oplever vi fagfolk omkring os, som ikke reagerer som ventet, så tror jeg, at det er ret naturligt, at vi kommer med en respons.
Forstoppelsen har jeg i øvrigt også været igennem med forslag om at spise tørrede abrikoser, vindruer, svesker osv. Endte med at få magnesium og det hjælp. Siden har der intet problem været, trods jernindtag fra uge 9.
Just my 5 cent ... :-)
Jeg vil da også lige give mit besyv med mht. sf-målene. Som jeg huske det, så var lægen konsekvent lige glad med jms mening og omvendt. De sammenlignede vist kun med deres egne tal. Og ja, tallene burde ændre sig efter 3 uger, men det er ikke en eksakt videnskab og alle måler på hver deres måde. Hvis du går ind på www.min-mave.dk mener jeg at der er en vejledning så du selv kan måle det, hvis det vil hjælpe dig.
Mht. forstoppelse. Det har jeg også lidt meget af. Ikke pga graviditet men pga endometriose. Mit eneste råd er at følge alle kostrådene (som ofte ikke er nok) og så gå-gå-gå. Det er det eneste der hjælper. Hvis man bliver meget forstoppet og normalt ikke drikker kaffe, så kan kaffe afhjælpe akut. Men husk at være i nærheden af et wc. Hvis du drikker kaffe normalt tror jeg ikke at det betyder noget. Men altså lange gå-ture. Jo længere jo bedre. Men hvis man er forstoppet kan det godt være lidt ubehageligt. En god ide er at gå "cirkler" omkring dit hus, så du nemt kan komme hjem. Evt gå nogle ture, hvor du ved der er gode offentlige toiletter på vejen.
Og ja, hun har ret. Man skal prøve sig frem. Min erfaring er, at hvis man har tendens til forstoppelse, så skal der bare en "forkert" ting til (læs: rødt kød, en lille kage, hvad ved jeg!) før man bliver forstoppet, og dagevis med gulerodsgnasken og svesker før man får det bedre igen. men gåture er det der virkede bedst for mig.
Fortsat god fornøjelse med din graviditet!
Send en kommentar