lørdag den 26. juli 2008

3. trimester

Så står 3. trimester for døren - i morgen tager vi hul på det. Jeg er stadig en meget lykkelig gravid. Jeg bliver træt, virkelig træt, hvis der sker for meget, men ellers har jeg det perfekt. Selv fordøjelsen er i orden nu takket være systematisk magnesia-indtag. Graviditeten har været virkelighed for alvor i en rum tid nu og jeg nyder den og stoler på den langt det meste af tiden.
Min mave strutter høj og smuk og jeg elsker den.

Nu hvor der kun er 3 måneder tilbage er lige akkurat dét helt vildt. Om 3 måneder kommer vores søn til verden og vi skal være forældre. Om 3 måneder skal vi klare en fødsel. Se det er totalt uvirkeligt og usandsynligt lige nu. Men jeg stoler på, at tiden nok skal gøre sit arbejde - hjulpet lidt på vej af apa-kurser..

Farvel til 2. trimester. Det var sgu dejligt. Det blir spændende hvor lang tid, der går, før det bliver hårdt. Jeg vil så gerne blive her lidt længere...

3 kommentarer:

QVINDEN sagde ...

:-)
Skøn læsning. Din glæde stråler ud mellem det, du skriver.

:-)

Snowie sagde ...

Knock knock - er der nogen? :-)

Håber det går godt!

Snowie

QVINDEN sagde ...

Alt ok hos dig?