en så klar på himlens bue

Åhhhhhhhhhhhhh!!!!!!!!!!!!!!!! (exhale)

Et lille fint foster med et lille blinkende hjerte.

Lettelsen er enorm. Og glæden. Græd af glæde, da lægen sagde at nu er risikoen for abort under 5%. Græd af glæde, da Anne E omfavnede mig. Ville have været kæk med et 'tak for hjælpen' men det blev ikke så kækt, for det fik mig til at græde endnu mere og jeg hulkede ordene frem på pænt patetisk vis.

For Filan hvor er vi heldige

Kvindelig intuition er stærkt overvurderet. Der var jo altså kun én og da jeg på intet tidspunkt har blødt kan vi vel gå ud fra, at nr 2 aldrig satte sig fast.

Tabet af vores fantasis tvilling er selvfølgelig en lidt blandet oplevelse. Men for mit vedkommende er lettelsen nok alligevel større end skuffelsen. Jeg har været lidt bange for at blive tvillinge-mor. Jeg er ikke et udpræget overskudsmenneske med oceaner af eneri (læs: jeg er en doven hund) og jeg har været lidt bange for, at det ville blive for hårdt og E og jeg ville køre hinanden i sænk. Jeg fungerer meget, meget dårligt, når jeg er træt og jeg gør mig ingen (eller næsten ingen...) illusioner om, at det er frydefuld idyl at blive forældre. E, derimod, ér et udpræget overskudsmenneske og han er faktisk lidt skuffet over, at vi ikke skal have tvillinger, tror jeg.

Det er fantastisk det her. Det er umuligt at fatte. Og alligevel er det på meget besynderlig vis også lidt selvfølgeligt nu. Den er mærkelig, den menneskelige hjerne. ..

Tænk at det er sket......