torsdag den 4. oktober 2007

hcg på 27

Det er jo ikke så godt. Er OK med at den ikke er fordoblet, selvom det selvfølgelig ville have været svimlende lykkeligt, men jeg bløder næsten almindeligt nu, så det sidste håb var allerede annuleret. Men sådan en let stigning lugter vel lidt af graviditet uden for livmoderen (hø, mig og min graviditet uden for livmoderen-paranoia..) Har dog ikke haft smerter i dag, så skal vi ikke sige det bare er en biokemisk. Sygeplejersken siger, at hcg sagtens kan stige lidt alligevel.

Jeg har siddet og læst mine indlæg omkring behandlingen og glæder mig faktisk til at skulle i gang igen. Nu kender jeg hele proceduren og så bliver det ikke nær så slemt.

I forsøgets statistik tæller vi som en graviditet. Det er fjollet, men det er jeg glad for. Jeg VAR faktisk gravid.

Det var bare en slags forpremiere. General-prøve. På Knocked Up in November.

(ny blodprøve på tirsdag)

2 kommentarer:

Snowie sagde ...

Fedt, positivt indlæg!

... og en dårlig generalprøve giver jo en god præmiere! :)

Frøkenhat sagde ...

For mig betød det også rigtig meget, at jeg ved anden runde kendte proceduren og var meget mere tryg ved alle undersøgelser, medicin og behanling.

Anden gang er lykkens gang!