tirsdag den 2. oktober 2007

update

Nå, der var alligevel en ganske utydelig streg på testen i morges. Meget meget svag - næsten usynlig. Men så er vi tilsyneladende alligevel stadig på en hcg i 20'erne og håbet er ikke helt ude. Ikke helt.

Har talt med vores sygeplejerske som
a) mener der stadig er en chance, omend den er lille
b) mener risikoen for G uden for livmoderen er begrænset fordi det sjældent ses på hcg-tallet så tidligt.

Jeg synes der, igen, er mere af det sorte, grumsede blod.

Jeg ville helst have denne cyklus dømt helt ude. Det er svært at arbejde med det her. Men jeg er egentlig stadig ved OK mod - til min egen store overraskelse. Er det fordi man simpelthen ved der ikke er råd til at gå ned, monstro?

2 kommentarer:

Mira sagde ...

Øv, den er led den der. Har selv haft både en biokemisk, en graviditet udenfor livmoderen og en rigtig graviditet, alle med blødning....så at tolke på det ...det er sgu svært. Den der ventetid til man ved besked er ikke sjov. Krydser for at alt snart går i orden igen.

Unknown sagde ...

Jeg vil bare minde dig om at uanset resultatet lige her og nu, så er du befrugtningsdygtig og det er bare SÅ FEDT.

Husk nu at jeg havde NETOP din oplevelse i juni måned, med en svagt positiv test, der endte i abort og så allerede i juli/august blev den knaldhamrende positiv og er det endnu.

Det er et skidegodt resultat du har opnået - uanset hvad der så sker i denne cyklus.

Spif