Den lader jeg lige stå et øjeblik.....
Jeg har været så bange, så bange. Fredag var et mareridt. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud. Var ved at blive vanvittig af skræk og længsel. Jeg var skrækslagen for at få mens, skrækslagen for at tage en test og kunne heller ikke holde ud at skulle være så bange hele weekenden. Røg frem og tilbage mellem ja-test og fandme nej-test. Til sidst kørte min E på natapotek og købte en test til at tage morgenen efter. Puhh hvor var jeg bange. Jeg kastede mig ud af sengen lørdag og testede uden at tøve. Kiggede slet ikke på pinden men tog den bare ind i sengen, stak den til E og trak dynen over hovedet. Føj hvor var det grimt. Efter et par minutter vendte han den og der tonede stregen frem, først svag og efter endnu et minut eller to, stor og fed som på billedet. (Er den ikke fed? Ligner det ikke et højt hCG-tal? Hvahvahva?)
Det er en mærkelig oplevelse denne blandning af lykke og ængstelse. I går var jeg opfyldt af den mest gennemtrængende lykkefølelse. Hele dagen perlede det i mit bryst som ved en ny forelskelse. Det var en følelse helt uden for min kontrol. Den lod sig ikke tilbageholde af forsigtighed eller skepsis og havde ingen relation til mine tanker. Den havde sit helt eget liv.
I dag er skrækken tilbage og glæden titter kun kort frem hist og her. Det kan ikke passe. Det er for godt til at være sandt. Og det er umuligt at rumme.
Vi har kun fortalt det til min mor og først i dag. Hun reagerede uden lykønskninger, kun med 'hvor lyder det lovende', 'hvor er det spændende' og den slags. Det er jeg glad for. Jeg har været ude at gå en lang tur med en nær veninde i eftermiddag uden at fortælle noget. Men jeg har skrevet det på min-mave, fordi en MM-søster spurgte til mig. Og på en måde som jeg slet ikke kan forklare eller selv gennemskue, har jeg det forfærdeligt med at have skrevet det dér. Det føles ikke rigtigt. Og jeg får det sikkert også dårligt over at have skrevet det her på bloggen. Men det skal jeg. Ellers bliver historien jo ikke fortalt som den er. Men I må ikke ønske tillykke, vel?
Det er så mærkeligt med dette absolutte fravær af lyst til at fortælle det til nogen.
I morgen er så blodprøve-dag og vi får hCG-tallet først på eftermiddagen. Mon det blir lidt mindre snyde-agtigt og lidt mere virkeligt der?
5 kommentarer:
Yay!
Den er HELT VILDT FLOT den streg - knaldende positiv blodprøve i morgen - jeg er helt sikker!!
Uhh hvor godt :-D
Snowie
YES YES YES, Knock! Juhuuu, hvor er det bare helt rigtigt at det var dig, der stod deroppe forrest i køen! Du er graviiiiid! Du er på vej ud af helvedes forgård i fuld galop!
Sender dig en varm tanke og en lille rørt tåre.
Sech
Tillykke tillykke :-)
Ej hvor er det dejligt! Og selv om du ikke lige er klar til lykkeønskninger, så er det da den bedste start man kan få :-) Du får bare en super dag i morgen!
Den er vist god nok :-)
Send en kommentar