Da vi nåede hertil i forløbet ved den første IVF var jeg tindrende lykkelig og forventingsfuld. Denne opstemthed har ikke indfundet sig denne gang - jeg var glad og lettet over at ÆU gik så nemt, men siden har jeg mest været tvær og mopset. Det er en mærkelig fornemmelse og jeg kan faktisk ikke rigtig gennemskue, hvad det handler om.
I går svulmede min mave op til fantastiske dimensioner. På et vist tidspunkt lå jeg mere end 6 kilo over min normalvægt og sidst på dagen var jeg små-panisk, men måske især harmdirrende. Vi er blevet advaret om, at vi med en vis sandsynlighed ikke får lov til at få lagt to æg op pga risiko for overstimulering. I princippet er der også risiko for, at ÆO bare helt aflyses. Jeg er bare så pissetræt af det her.
Her i formiddag skulle vi så ringe til Anne E på klinikken og få en status på æggene. Jeg følte også et stort behov for lige at vende min giga-opspilethed med hende. Men vi kunne ikke få fat på hende. Til sidst ringede vi til den læge, der er ansvarlig for vores forsøg og han var iskoldt afvisende og ligeglad. Så måtte vi jo ringe i morgen. Skid!
Jeg ved ikke.. jeg er vred, så pissetræt af det hele og selvfølgelig dybest set ked af det. Det så jeg slet ikke komme. Det er trods alt ikke mit 6. IVF det her. Men jeg kan ikke finde så meget som en antydning af glæde, håb eller forventning i mig.
Herovre på den anden side...
9 år siden
5 kommentarer:
Kære tønde-Knock,
Uf, altså en lortedag/e! For det første tror jeg det er lidt svært at være lykkelig når man ligner en fastelavnstønde og når det bare gør så skide ondt, som det gør. og hvis det eventuelt betyder at i kun får et æg op, så er det bare snyd snyd snyd! Men jeg vil altså bare lige sige at de to gange jeg har været helt helt smadret, der fik jeg alligevel sat to basser op.
For det andet kan jeg sgu godt forstå du ikke er ovenud lykkelig når de inde på Riget ikke lige støtter lidt op om processen og gir en melding på hvordan det går med æggene. Arj altså hvor er det ubetænksomt og overlegent! Men der er HELT sikkert nogle gode imellem - du havde en flot høst sidst og nu også denne gang.
Så du har altså min fulde opbakning til vrede og surhed!
Nå, bare lige lidt support fra en med-ked blogsøster. Jeg er sikker på at du fortæller gode nyheder her i morgen :-)
Sender lige et trøsteklem på skulderen (skal nok lade være at komme alt for tæt på den der mave, der bare gør pisseondt)
Sech
kommunikation er en svær størrelse - især for læger åbenbart.
Jeg håber, at du har fået talt med din Anne E og fået svar på det, du har brug for.
IVF kender jeg ikke (endnu), men opspilet mave kender jeg alt til. Men seks kilo lyder af MEGET. Pas på dig selv.
Æv for pokker - lyder lidt bekymrende. Håber ikke det går helt galt. Og ja - det er pisse frustrerende, når man oplever den der voldsomme mangel på forståelse/omsorg/information/medmenneskelighed fra lægerne. De står jo i det behandlingscirkus hver dag og for dem er det selvfølgelig hverdag - men de må for søren aldrig glemme, at for os står alt på spil, og at vi jo ikke er lige så garvede udi systemet som de er. Jeg raser lidt med dig.
Hååååååber der er bedring på vej.
Uuuh, Knock, sidder her med krydsede fingre og er superspændt på at høre om turen til Riget!! Er både spændt og nervøs på dine vegne og føler det næsten som om det var min tur (I wish)...
Ret svært at skrive et strategi-dokument med krydsede fingre, skulle jeg hilse og sige1
krydser fingre for at alt går godt!
Det lyder voldsomt med 6 kg. :-(
Send en kommentar