- Teorien om SORGENS REKVISITTER: ingen baby-shopping, fordi det er for brutalt at have tingene liggende, hvis projektet helt kuldsejler og der aldrig kommer spædbørn på matriklen? - Nej, jeg køber den ikke. Drømmen og håbet er lige så stærke uden rekvisitterne og skuffelsen og sorgen den samme uanset om man har en kasse, man skal forære væk. Eller hvad?
- Teorien om HYBRIS & STRAF: ingen baby-shopping fordi man er bange for at jinxe det? Er det virkelig det? Det tror jeg altså ikke. Måske lidt. Måske bare en lille bitte skræk for at baby kan jinxes er nok til at man lader være, for tænk hvis man selv var skyld i, at den lille arving ikke kom. Tror stadig ikke, at det er dét, det handler om.
- Teorien om HELLIGBRØDE: ingen baby-shopping, fordi det er snyd. Der er helt klart noget med, at det er snyd på den store måde. Noget med, at det er en stor og hellig glæde, som man ikke må tage forskud på. Det er faktisk lidt blasfemisk at tage forskud. Er det det? Giver det nogen mening overhovedet? Hvorfor?
Jeg kan ikke gennemskue det. Vil meget gerne have nogle bud fra forbipasserende.
Måske skulle man i gang med at købe udstyr. Jeg må faktisk kæmpe lidt med at fastholde håbet og drømmen. Ofte mister jeg helt drømmen af syne og alt bliver i stedet bare til behandling og angst, mens jeg glemmer det dejlige, det hele handler om. Er helt sikker på, at baby shopping kunne være en stor hjælp til at holde øjet på bolden (hvis jeg lige må bruge en af verdens mange hæslige sportsmetaforer)
Lur mig, om man ikke også er bange for at give efter for sit baby craze de første tre måneder af en graviditet og når man endelig er kommet på den anden side af det, så har man travlt og synes måske slet ikke det er ret sjovt mere.
Hmmm.... ud at købe rekvisitter? Må man? Må jeg?
4 kommentarer:
Ja det er underligt men det er ligesom "out of bounce" for os bib'ere. Jeg turde ikke... Det føles så hybris - nemisis agtigt
Ja, men helt ærligt piger: det man finder ud af er at man er lige meget på SKIDEREN, når først den sidder i livmoderen, for kan man overhovedet regne med den blir der?
Hvis det nu gør en GLAD for helvede, at man tager forskud på glæderne.
Vi ved jo at der kommer en baby - det er bare et spørgsmål om den er hjemmelavet, teknisk tilhjulpet, adopteret eller noget 3. (kan ikke lige komme i tanker om hvad den 3. kategori indeholder...)
Det er ULOGISMER i vores sind at vi "nægter" os selv at glæde os på forhånd. Det er en komplet ulogisk og for mig at se totalt skadelig indre dialog om at man ikke må dit og dat. BULLSHIT. Gør det der gør jer glade. Det gør jeg fra nu af. Også selvom jeg aborterer den. For hvad kan man egentlig gøre? Ikke skide meget vel? Man er på skideren uanset - men drømmen - den skal man den ondelyneme holde fast i. No matter what. Og det gælder om at gøre den så dejlig som muligt.
Jeg synes Knoxen beskriver det HELT KORREKT i sit tredje og sidste bud: Man nægter at tage det dejlige kommende liv ind og tage det til sig som noget skønt og forvandler det i stedet til en krampeangst i sin krop. Og hvor sundt er det? Det er der sgu ikke meget positivt coaching omkring. Vi skal sgu da være konstruktive og positive og droppen den der nemesis. Den er jo ikke vores. Den er kulturelt pålagt og skal bare skride.
Jeg tror på at liv tiltrækker liv. Jeg tror faktisk på - i en række af de uforklarlige barnløshedstilfælde - baseret på min egen erfaring, at man kan gøre RIGTIGT meget selv.
Det er IKKE tilfældigt at jeg blev gravid nu. Det er heller ikke mystisk. Det er summen af de faktorer jeg har opstillet omkring mig selv, der arbejder gunstigt for mig: kost, afslapning, sex på rette tidspunkt, det gode æg, arbejde med psyken, oprydning i gammel sorg, udløsning af gammel angst osv., der tilsammen medvirker til at jeg bliver tilpas modtagelig til at jeg kan undfange. Det er jo sjældent een ting alene der gør udfaldet vel?
Jeg har tit spekuleret på om jeg kunne blogge mig gravid, hehe. Simpelthen fordi denne blog har været GUD for mig i denne proces. Et helle, hvor jeg kan skrive om ALT.
Køb jer noget babytøj, piger. Hvis det gør jeg glade. Gå med det i jeres tasker og rør ved det engang imellem og lad jer fylde op med glæde og forventning. Jeg har haft mine små spiffysokker liggende i min taske og min Babapapafigur i lommen.
Jeg har taget mit kommende barn til mig, længe inden den overhovedet lå i maven.
Totalt ulogisk
Meget underligt
Virkelig forbudt
Og jeg var pisse ligeglad, for det føltes rigtigt og det gjorde mig glad.
Rigtig glad og forventningsfuld.
...Sagde spiffen
Og hvad fanden betyder jinxes? HARHAR
Spif
Send en kommentar