tirsdag den 14. august 2007

Ud af rollen

Hehe, jeg har gjort det. Jeg har udvist en type adfærd, der ellers ligger mig meget fjernt. Været i H&M og købt baby-tøj. Det var faktisk slet ikke så grænseoverskridende. Til at begynde med føltes det bare som om jeg (endnu engang) var ude at købe tøj til andres baby, men det lykkedes mig at forestille mig med min lille sommerbaby i armene i netop de her body-stockings. Og det føltes skønt!

Håber, der ikke var nogen, der fulgte mig rundt i Frederiksberg-centeret. For først var jeg inde i Føtex at købe ægløsningstests og derefter styrede jeg lige ind i H&M hvor jeg fyldte en stor pose med babytøj.

Crazy lady?

3 kommentarer:

Frøkenhat sagde ...

Ja, nogle gange håber man virkelig at andre ikke holder for meget øje med ens indkøb. Da jeg var højgravid kom jeg slæbende gennem det lokale center med en sixpack - altså ikke til mig selv, men det kunne andre jo ikke vide. Har måske set lidt mistænkeligt ud...

Synes i øvrigt det er vildt godt, at du giver dig selv lov til at købe tøj og drømme om dit sommerbarn. På den måde får du jo både glæden ved at drømme - og glæden når det bliver en realitet. Næste sommer!

Anonym sagde ...

Åhhhhh, Knoxen....hvor er jeg stolt af dig - må jeg godt sige det uden at lyde alt for irriterende mor-agtig?

Du rykker for vildt i disse dage og det er bare så lækkert at følge med i.

Cool & Positive Baby Coaching Mama

Tager du ik et billede af det du købte?

Spifferen

Anonym sagde ...

Hihi, jeg er glad for jeres opbakning. Er jo sådan set ikke selv helt sikker på, om det nu også er smart, det jeg gør. Håber det ikke kommer til at give bagslag.

På den anden side, bliver det tydligere og tydligere for mig, at når først graviditeten er i hus, så er der så meget andet at tænke på, at det slet ikke er sjovt at tage sig af den materielle side af sagen. Jeg, derimod, har lyst til at købe alt på Frøkenhats lister m anbefalinger