CD 1

I morges kom mens - en dag før ventet. Bukker og nejer - tusind tak for venligheden, fru Krop. En helt uventet takt fra din side.

Jeg er dybt taknemmelig de måneder, hvor jeg ikke går over. Der er simpelthen ikke noget værre end de timer, hvor man venter på mens. For hver time bliver håbet - ligegyldigt hvor elendige oddsene er - stærkere og stærkere samtidig med at frustration, angst og utålmodighed æder, ÆDER, ens selvrespekt op.

Og oddsene var elendige denne gang. Kom til London fire dage før ÆL. Men selv en sandsynlighed som den (på niveau ca med sandsynligheden for at min popo en dag vender tilbage til sin oprindelige form) kan være nok til at et lille bitte håb vokser sig så stort, at det til sidst ligner en overbevisning. Så jeg takker ydmygst for at mig og mine nærmeste ikke skulle udsættes for det i denne omgang.

I dag er så den dag, hvor jeg skal ringe til Rigets telefonsvarer og melde mig klar til IVF. Den dag har jeg glædet mig til længe. Så hvorfor har jeg ikke ringet endnu?