må jeg ikke nok?!!

I går bad jeg. Det er ikke mange gange i mit liv, det er sket.
Jeg bad til min far og min farfar og min farmor. Til min barndoms hund (?). Til min oldemor og oldefar. Til min mormor og min morfar. Alle disse døde stod lysende klare for mig og jeg bad om at få lov til at føre familien videre. Bad dem hjælpe mig, hvis de kan og opfyldtes af en enorm kærlighed til min familie og min historie og til hele det her besynderlige arrangement, der er livet.

Det er ikke sådan, at jeg er blevet spirituel over night. Men det betød virkelig noget for mig. Det var godt at have det helt store perspektiv et øjeblik.