Til scanning i morges og det blev så den sidste. Ægløsningssprøjte i aften og ægudtagning fredag morgen. Det er så dejligt at vi allerede er næsten igennem fase 1, og alligevel skulle jeg tage mig sammen for ikke at gå grædende derfra. Jeg er ikke sikker på hvorfor.
Jeg var lidt skuffet over æggestatus. Der var vist 4 over 17, tre ml 14-16 og nogle mindre, som måske, måske ikke kan nå at vokse sig op i mellemstørrelse. Så de regner med at kunne tage omkring 8 ud. Gennemsnittet på Riget er 8, så det burde jo være fint. Men jeg er bekymret. Så meget kan gå galt og jeg ville gerne have lidt flere fjumreæg at arbejde med og man vil jo også gerne have lidt til fryseren. Jeg trøster mig med at sygeplejersken sagde, at tit er æggene ret skrøbelige hos dem der har modnet rigtigt mange. Det er selvfølgelig bedre at have nogle få klasse-æg. Jeg vil ha topklasseæg. Please. Og så skal der jo, som ToTrange siger, kun 1 æg til.
Men det var ikke kun det. Det var nok også fordi sygeplejersken begyndte at tale om 'næste gang' og luftede tanken om, at hvis jeg har en tilbøjelighed til at udvikle sådan et udbryder-æg, som bremser de andres vækst, er jeg måske bedre tjent med at være i lang behandling. NEJ! Jeg vil ikke i lang behandling. Jeg elsker kort behandling. Eller..
Og så begynder jeg vel så småt at være nervøs. Ikke for proceduren og smerterne, men for at det mislykkes. Åh, man er så bange for den skuffelse og jeg synes man bliver mere og mere bange for den for hver gang. Når jeg læser på debatten at andres IVF har været forgæves bliver jeg helt udmattet ved tanken om, hvad det kræver at samle sig selv op igen efter sådan en omgang. Man klarer det jo, for det er man nødt til, men for H hvor jeg ikke orker.
Nu vil jeg prøve at se om jeg det næste døgns tid kan genfinde optimismen og forventningens glæde. De følelser er meget pludseligt forsvundet og jeg tror, jeg har brug for dem.
Herovre på den anden side...
9 år siden
3 kommentarer:
Åh, det kan være så hårdt at skulle være en lille tapper soldat, når man bliver oversvømmet af sine egne følelser. Men det skal nok gå alt sammen.
Nu gentager jeg nok mig selv, men altså, jeg har aldrig lavet ret mange æg. Da det lykkedes var der for eksempel kun to æg, som var blevet befrugtet og havde delt sig, som de skulle. Og det ene blev jo så siddende i ni måneder og ligger lige nu ude i barnevognen og er så utrolig fantastisk dejlig. Så prøv om du kan lade være med at tænke så meget på kvantiteten. Ved det er svært, men der SKAL vitterligt kun ET godt æg til.
Og ja, så er det frygteligt, når læger og sygeplejersker begynder at tale om næste gang. Det vil man virkelig ikke høre, når man er i gang med behandling. Lad bemærkningerne fare - den bro krydser vi, hvis vi nogensinde når frem til den. Lige nu gælder det ægudtagningen i morgen og oplægningen søndag (?) - og så skal der ruges! Imens krydser jeg alt hvad jeg kan!
Det er super pessimistisk at tale om næste gang, så skal du ikke bare glemme det foreløbig og koncentrer dig om denne gang. Jeg synes, 8 er mange, men uha, hvor jeg kender følelsen og tanke om at jo flere er bedre. Pøj pøj med det. Jeg var lige ved at skrive vi ses på fredag. Jeg skal jo også have taget æg ud på fredag.
Knus fra Monja
Held og lykke på fredag! Jeg krydser for at der er nogle gode æg i din æggebakke.
Jeg tror alle drømmer om at få 6 perfekte befrugtede æg, så der kan grundlægges et halvt fodboldhold. Men mindre kan også gøre det ;-)
Jeg krydser for at der kommer noget godt ud af weekendends strabadser!
Send en kommentar