søndag den 9. september 2007

Statistik II

Deprimerende. De 40-45% sandsynlighed er ganske rigtigt efter oplægning. Efter udtagning ligger sandsynligheden omkring 30%.

Nåmen vi er over halvvejs igennem første fase af IVF'en nu. Ved denne tid i næste uge er ÆU overstået og fase to, den onde ventetid, kan starte. Indtil videre har det ikke været slemt. Slet ikke.

Næste scanning på tirsdag. Spændende om de små æggebasser når at komme ind i kampen.

3 kommentarer:

Frøkenhat sagde ...

Jeg valgte min egen hjemmelavede statistik, da vi var i gang. Tænkte som så: der er to muligheder - enten går det godt, eller også går det slet ikke. Enten eller - og det må jo betyde 50 procent sandsynlighed for, at det går godt. Og det er da slet ikke så ringe...

Anonym sagde ...

Jeg vil bare sige det klassiske: der skal kun ét æg til ;-)
Både jeg og min kusine lavede 6 æg i alt i kort behandling, hvoraf kun to overlevede indtil oplægningsdagen og vi endte begge med at blive gravide med kun et foster hver. Så der var kun ét æg ud af de seks der duede, og det var muligvis det, der alligevel var førende, hvem ved. Held og lykke med næste scanning!

Monja sagde ...

Jeg kan huske da vi startede i behandling var jeg overasket over at ikke alle blev gravide. Sådan set ved man jo godt at det ikke er alle, men 70% lyder bare ikke af nok, når man indtil nu har trukket det korteste strå selvom oddsene har været endnu bedre (9 ud af 10 bliver gravide derhjemme). En lille opmuntring herfra er at uforklarlige barnløse har øget chancer. Hvordan pokker vi har bedre chancer end dem med dårlig sædkvalitet eller dårlige æggeledere kan jeg vitterlig ikke forklare, men statistikker siger at vi har bedre resultater. Jeg fik af vide 45% for graviditet og 35% for tvillinger i så fald. Du vælger vel to æg hvis der er to ikk’? Men som To Trange siger så skal der bare et æg til og måske er det føreægget som alligevel er det bedste.