mandag den 3. september 2007

Blod, mod og IVF

I morgen starter så kort behandling til IVF. Det har jeg glædet mig til. Men nu hvor det er en realitet og jeg har lavet oversigten over, hvad der skal foregå hver enkelt dag de næste 4 uger, føles det forfærdeligt dramatisk. Det er sgu svært at finde mod i dag.

For H hvor er jeg glad for cyberspace. Uden bloggere og debatfora ved jeg ikke, hvordan man skulle klare det. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor dramatisk den her situation ville opleves uden lidelsesfæller.

6 kommentarer:

Frøkenhat sagde ...

Det skal nok gå. Nu er det jo altid nemt at være overskudsramt sådan i bakspejlet, men jeg var jo på den korte behandling to gange, og det var faktisk slet ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Vil stadig sige, at det værste ved behandlingstiden, var de psykiske aspekter. Angsten, usikkerheden, sorgen... På den korte er der slet ikke lige så mange stik som ved "normal" behandling. Og hormonerne er slet ikke på spil på samme måde. Og så går det hurtigt.

Mit bedste råd er: glæd dig. Prøv om du kan se det, som at nu er du på vej til at få dit barn. Selvfølgelig er der gevinst første gang. Der skal jo være nogen, der hiver statistikken op - og hvorfor skulle det ikke være dig? Så for hver dag, hver sprøjte, hver kontrol nærmer du dig dit mål - dit barn - lidt mere.

Jeg ved, det er nemt at sige og svært at udføre. Men jeg krydser under alle omstændigheder fingre for, at det bliver en god oplevelse. Og at det giver resultat. Glæder mig til at følge dig på vej.

Borrego sagde ...

Hi
Hola
Bon Dia

Anonym sagde ...

Jeg har været igennem 2 lange og 4 korte forsøg i min hidtidige IVF/ICSI-karriere - og ligesom frøkenhat vil jeg sige, at den fysiske belastning ikke er "så slem som den lyder" :-)

Hagen op, barmen frem og klar til kamp! Jeg hepper på dig hele vejen til den positive test!

Snowie

Anonym sagde ...

Go Me, vi er her jo lige bag ved dig hele tiden...

Modet skal nok vælte ind over dig sammen med gejsten.

En dag ad gangen og træk vejet helt ned i maven...


Knus Spiren

Signe og Jan sagde ...

Det klarer du snildt. Selve behandlingen er såmænd ikke så slem, og slet ikke når det er en kort. HEp hep

Anonym sagde ...

Jeg istemmer koret af "kort behandling er slet ikke så slem"! Det er den virkelig ikke. Og det fede er at du så er i fuld gang med at gøre noget, der har over 45% chance for at give dig det du ønsker. Meget sjovere end at gå og vente og håbe og vente og håbe... som er til at blive sindssyg af.
Held og lykke med stikkeriet!